At gøre en forskel
Løsninger
Vores vigtigste udfordring lige nu er at bremse klimaændringerne, så de ikke bliver værre.
Bolden er nu på din banehalvdel
Der er meget, vi kan — og skal — gøre for at nedbringe energiforbruget og gøre verden mere klimavenlig. Vi skal udvikle løsninger, der bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser.
Ud over at være godt for planeten er det også gavnligt for vores helbred (mindre forurening), og det skaber større sikkerhed i energiforsyningen og økonomien, da det skaber nye job.

Løsninger, der allerede er på vej
Videnskabelige rapporter
Hvert sjette eller syvende år frigiver et vigtigt videnskabeligt organ kaldet Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) en rapport om videnskabelige beviser på klimaændringer. Verdens mest indflydelsesrige og respekterede klimaforskere bidrager til denne.
De vurderer titusinder af videnskabelige artikler med henblik på at opdatere verden om klimaets tilstand samt mulighederne for at tackle den globale opvarmning og de ændringer, den medfører.
Hundredvis af forfattere var involverede i de seneste bidrag til vurderingsrapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (AR6), som blev offentliggjort i 2022. De beskriver den fremtidige effekt af en global opvarmning på 1,5 °C over de præindustrielle niveauer og tilknyttede udviklingsforløb for emissioner af drivhusgasser på globalt plan.
Ifølge rapporterne er det dog ikke for sent at forebygge farlige klimaændringer, men verdenssamfundet skal handle hurtigt for at reducere udledningerne af drivhusgasser.
Vi tilpasser os klimaet
Uanset om vi vil eller ej, bliver vi nødt til at lære at leve med klimaændringerne.
Selv hvis vi kunne standse alle udledninger i morgen, ville planeten stadig skulle komme sig efter de drivhusgasser, der allerede er i atmosfæren. Derfor er vi nødt til at tilpasse os til de ændringer, vi oplever i øjeblikket og lægge fremtidsplaner, der kan forebygge eller begrænse de ødelæggelser, der følger af klimaændringerne.
Den europæiske grønne pagt
Den europæiske grønne pagt, som blev lanceret i 2019, er vores plan om at gøre EU klimaneutral inden 2050. Vi vil omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi og sikre, at der senest i 2050 ikke længere foretages nettoudledning af drivhusgasser, vi vil afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbruget, samtidigt med at det sikres, at ingen person og ingen områder lades i stikken.
I 2021 vedtog Europa-Kommissionen en pakke med endnu mere ambitiøse forslag for at gøre EU’s klima-, energi-, arealudnyttelses-, transport og beskatningspolitikker klar til at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med niveauerne i 1990.
Spørgsmål til forskeren

