Hvad forårsager klimaændringer?
Årsager
Klimaet på jorden har historisk set altid ændret sig og er blevet gradvis varmere eller koldere gennem længere perioder.
Vi har selv skabt dem
Forandringerne er sket af naturlige årsager, f.eks. ændringer i jordens hældning, solens aktivitetsniveau og ændrede havstrømme. Men de ændringer, vi oplever i øjeblikket, er anderledes — og vi har selv skabt dem! Vi udleder en stigende mængde af gasser, der fanger varme i atmosfæren, og det får temperaturerne på kloden til at stige meget hurtigt.
Det videnskabelige hjørne
Når solens stråler rammer jorden, bliver en del af denne energi optaget og varmer jorden og havene op. Resten af energien forsvinder tilbage i rummet, men noget af den fanges i atmosfæren og varmer jorden op. Dette kaldes "drivhuseffekten", fordi atmosfæren reagerer ligesom glasset i et drivhus, det varmes op indvendigt.
Denne drivhuseffekt forekommer, fordi jordens atmosfære indeholder gasser som vanddamp, kuldioxid, metan og kvælstofoxid (de kaldes drivhusgasser). Drivhuseffekten sørger normalt for en behagelig temperatur på vores planet.
Men menneskets aktiviteter øger mængden af drivhusgasser i atmosfæren, og det forstærker drivhuseffekten og øger jordens temperatur.
Klimaændringer skyldes stigningen i jordens temperatur (global opvarmning), hvilket kommer af en større mængde drivhusgasser i atmosfæren, end der naturligt ville forekomme.
Disse ekstra drivhusgasser kommer hovedsagelig fra afbrænding af fossile brændstoffer for at producere energi samt fra andre menneskelige aktiviteter som fældning af regnskovene, landbrug, dyrehold og produktion af kemikalier.
Vejret og klimaet er to forskellige ting, men hænger sammen. "Vejr" beskriver de aktuelle forhold på et bestemt sted — det kan f.eks. være overskyet den ene dag og solskin den næste.
"Klima" derimod beskriver det gennemsnitlige vejrmønster i et område over en længere periode (f.eks. 30 år). I ørkenområderne er klimaet f.eks. varmt og tørt, og på Arktis - og Antarktis er der koldt og tørt.
Global opvarmning over for klimaændringer
Global opvarmning er et mål for de aktuelle temperaturstigninger på jorden. Den er kun ét af elementerne i klimaændringerne. Klimaændringer bruges som betegnelse for alle de forskellige effekter, som den globale opvarmning har på jordens klimasystem.
Det er bl.a. øget vandstand i havene, smeltende gletsjere, ændrede regnmønstre, øget forekomst af ekstreme vejrfænomener (såsom skybrud og hedebølger), ændringer i årstidernes forløb og ændrede høstudbytter.
Opvarmning
I 2019 var jorden cirka 1,5 °C varmere, end den var i slutningen af det 19. århundrede — og den gennemsnitlige globale temperatur forventes at stige endnu mere i løbet af de næste hundrede år. 1,5 °C lyder måske ikke af meget, men overvej følgende:
Den største del af opvarmningen hidtil er sket i løbet af de seneste årtier. Temperaturerne stiger altså hurtigere og hurtigere.
Husk, at vi taler om gennemsnitlig stigning. Nogle steder er det blevet meget varmere og andre steder koldere. I Arktis er det blevet markant varmere gennem de seneste 60 år, og Arktis kan være isfrit om sommeren i 2040. Europa opvarmes hurtigere end andre områder i verden.
Ifølge nogle undersøgelser var jordens temperatur under den seneste istid kun omkring 4 °C koldere end i slutningen af det 19. århundrede.
Spørgsmål til forskeren
Kulstofaftryk
Vores kulstofaftryk er et mål for den effekt, vi har på kloden, udtrykt som den mængde drivhusgas, vi producerer i hverdagen, f.eks. hvor meget strøm og brændstof vi bruger i de daglige gøremål.
Du kan få nogle tips til, hvordan du kan gøre dit kulstofaftryk mindre i Det er også op til dig afsnittet.
Kulstofkredsløbet — en evig bevægelse
Kulstof findes overalt og i alt levende – også i dig! Men kulstof er ikke stationært.
Det bevæger sig hele tiden fra en del af kloden til en anden og skifter form undervejs. For eksempel findes kulstof i luften, primært som en gasart (kuldioxid eller CO2), og det optages af planterne, træerne og havene.
På landjorden indtager dyrene — og vi — kulstof, når vi spiser planter, og vi afgiver det via vores åndedræt. Når planter og dyr dør, går de jordiske rester i forrådnelse og nedbrydes bl.a. til kulstof, der optages i jorden.
Kulstofkredsløbet har opretholdt en andel af luftarten i atmosfæren, der stort set har været stabil i tusindvis af år.
Men nu forstyrres den fine balance af menneskelige aktiviteter, der enten udleder CO2 hurtigere, end det naturligt kan optages igen eller reducerer de naturlige kulstofdepoter, f.eks. ved at fælde de tropiske regnskove.
Dette øger mængden af CO2 i atmosfæren, og da CO2 er en drivhusgas, får dette jordens temperatur til at stige.
Skyldes klimaændringerne hullet i ozonlaget?
Nej!
Ozon er en meget nyttig luftart højt oppe i jordens atmosfære, som optager skadelige ultraviolette stråler fra solen.
Da forskerne fandt frem til, at menneskefremstillede gasser, som vi brugte i køleskabe og spraydåser, skabte et hul i ozonlaget, besluttede man på internationalt plan at udfase dem. Der blev indgået en aftale — den såkaldte Montrealprotokol — hvor man aftalte gradvis at reducere brugen af de farlige CFC-gasser (chlorfluorcarbon).
Indsatsen har haft så stor en positiv effekt, at det ser ud til, at ozonlaget vil være gendannet i midten af det 21. århundrede. EU har været én af drivkræfterne bag beskyttelsen af ozonlaget. Selvom hullet i ozonlaget ikke i sig selv har forårsaget global opvarmning, bidrager de restriktioner, der er blevet indført med henblik på brug af stoffer, som forringer ozonlaget, til at forebygge klimaændringer, fordi disse kemikalier også er drivhusgasser.
Desværre blev CFC-gasserne og deres afløsere i sidste ende erstattet med fluorgasser, de såkaldte F-gasser. De påvirker ikke ozonlaget, men er til gengæld kraftige drivhusgasser. Endnu en gang går verden i aktion: Alle 198 lande, der undertegnede Montrealprotokollen, har aftalt at begrænse deres produktion og anvendelse af disse skadelige gasser. EU går nu forrest og forsøger at overtale resten af verden til at begrænse brugen af dem og i stedet udvikle gode alternativer. I 2030 vil EU have reduceret udledningen af F-gasser med to tredjedele sammenlignet med niveauet i 2014. I 2022 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag om at gøre den ny lovgivning vedrørende F-gasser mere ambitiøs, hvilket vil hjælpe EU med at blive klimaneutral inden 2050.
Fossile brændstoffer
Fossile bærndstoffer som f.eks. kul er dannet dybt nede i jorden gennem millioner af år. Resterne af døde planter og dyr er blevet til naturressourcer, vi kan bruge som brændstoffer.
Nu hvor du forstår, hvad der forårsager klimaændringer, hvad er virkningerne af dem så?