Skip to main content
European Commission logo
dada
Vores planet, vores fremtid

Milestones

Milepæle

Kampen mod klimaændringer rundt om i verden

Den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer startede i 1992, da lande over hele verden undertegnede en international traktat med navnet De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).

Tag et kik på de vigtigste milepæle i den globale kamp mod klimaændringer

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) oprettes med deltagelse af flere tusinde forskere, der skal gennemgå videnskabelige rapporter om klimaændringerne og deres effekt.

UNFCCC vedtager Kyotoprotokollen, der bliver verdens første traktat om drivhusgasemissioner.

EU indfører emissionshandelssystemet.

EU vedtager sin klima- og energipakke 2020 med tre hovedmål: at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % sammenlignet med 1990-niveauerne, at øge andelen af vedvarende energi til 20 % af EU’s energiforbrug og at forbedre energieffektiviteten med 20 %.

FN’s klimakonference i København slutter uden en aftale om bindende mål for emissionsreduktioner.

100 stats- og regeringschefer mødes ved FN’s klimatopmøde i New York. IPCC’s 5. vurderingsrapport om klimaændringer fastslår, at under 2 °C-målet stadig kan nås. EU vedtager sin klima- og energipakke 2030, bl.a. med et mål om at reducere EU’s drivhusgasudledning med mindst 40 % sammenlignet med 1990

Der indgås en ny global klimaaftale — Parisaftalen. 195 lande forpligter sig til at reducere drivhusgasemissioner for at begrænse stigningen i den globale temperatur til et godt stykke under 2°C i forhold til de førindustrielle niveauer.

Parisaftalen træder i kraft den 4. november 2016.

Landene bliver enige om de detaljerede regler og retningslinjer for at få Parisaftalen til at fungere i praksis overalt i verden

EU's ledere bliver enige om målet om at gøre EU klimanneutral i 2050.

Europa-Kommissionen vedtager en forslagspakke for at gøre EU’s klima-, energi-, arealudnyttelses-, transport og beskatningspolitikker klar til at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med niveauerne i 1990.

Vidste du

Næsten alle verdens lande har tilsluttet sig FN’s rammekonvention om klimaændringer, nærmere betegnet 197 lande, herunder alle EU-landene som enkelte nationer og EU som organisation.

Et tegn på global forpligtelse

Den 22. april 2016 undertegnede 174 lande formelt Parisaftalen i New York — langt det største antal lande, der nogensinde har undertegnet en international traktat på den samme dag.

For at Parisaftalen kunne blive bindende, skulle mindst 55 lande repræsenterende mindst 55 % af de globale emissioner formelt ratificere den.

EU ratificerede formelt aftalen den 5. oktober 2016, og den trådte i kraft den 4. november, mindre end et år efter den var blevet vedtaget.

Vidste du

2016 var EU ansvarlig for mindre end 10 % af de globale CO2-emissioner, mens Kina stod for omkring 29 % og USA for 14 %.

Støtte til forandringer

Fattige og sårbare lande har brug for hjælp til at nedbringe deres emissioner og tilpasse sig klimaændringerne.

I 2020 løb bidragene fra EU og medlemslandene op på næsten 27 mia. USD (23,39 mia. EUR), hvoraf omtrent halvdelen blev brugt på at hjælpe EU’s internationale partnere med at tilpasse sig til klimaændringerne. En stor del af denne støtte går til de mest sårbare lande i verden. Vi engagerer os fortsat for industrilandenes fælles mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt til klimastøtte så hurtigt som muligt og frem til og med 2025.

Vidste du

IPCC og USA’s tidligere vicepræsident Al Gore fik i fællesskab Nobels fredspris i 2007 for deres arbejde på klimaområdet.

Et godt stykke under 2 °C

For at afbøde klimaændringernes mest alvorlige virkninger har regeringerne aftalt, at stigningen i de globale temperaturer højst må nå op på 2 °C sammenlignet med temperaturniveauerne før den industrielle tidsalder (før den industrielle revolution).

Forskerne mener nemlig, at risikoen for omfattende og irreversible følger stiger markant, hvis vi når over det temperaturniveau. Landene har også aftalt at forsøge at begrænse opvarmningen til 1,5 °C, da det i væsentlig grad vil reducere risici og virkninger ved klimaændringer.

Disse mål blev aftalt som en del af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer — den internationale aftale, der fastlægger klimaindsatsen.

Vidste du

En tredjedel af NextGenerationEU-genopretningsinstrumentets investeringer i forbindelse med genopretningsplanen og EU’s syvårsbudget finansierer den europæiske grønne pagt. Det svarer til 600 mia. EUR!