En verden under forandring
Virkninger
Effekterne af klimaændringerne opleves på alle klodens kontinenter, og de forudsiges at blive hyppigere og mere markante i de kommende år.
Det er forskellige problemer, man oplever i de forskellige lande og regioner.
Forandringerne er så alvorlige, at de kan komme til at ændre vores verden og påvirke vores fødevareforsyning, vandressourcer og sundhed. Jo større problemerne bliver, jo sværere og dyrere bliver det at løse dem — og netop derfor er det også vigtigt med en tidlig indsats over for klimaændringerne.
Hvordan måles klimaændringer?
Prøver af isen udtaget dybt under Antarktis indeholder luftbobler fra for 650 000 år siden. Luftboblerne kan fortælle os noget om de fortidige niveauer af drivhusgasser, og de afslører, at koncentrationen af CO2 og metan i atmosfæren var meget lavere end i dag.
Træernes årringe er en fortegnelse over hvert års vækst. Forskerne studerer årringene i meget gamle træer for at fastlægge, hvordan klimaet har forandret sig gennem tiden. For eksempel er ringene tyndere, når vejret er koldt eller tørt.
Mauna Loa-observatoriet på Hawaii i USA har målt CO2-niveauet i atmosfæren siden 1958. Målingerne fra dette isolerede område, hvor luften er stabil, giver en god indikation af det globale CO2-niveau.
Satellitbilleder kan bruges til at vise ændringer af havisens udbredelse i det arktiske og i det antarktiske hav over en periode.
De dårlige nyheder
De fleste forskere er enige om, at planeten opvarmes hurtigere end nogensinde tidligere på grund af de store mængder drivhusgasser, mennesker pumper ud i atmosfæren. Det sker f.eks., når vi brænder fossile brændstoffer (kul, olie og gas), kører i bil og rydder skovarealer.
Mange af os har set — og oplevet — virkningerne af klimaændringerne. Men det handler ikke kun om ekstreme vejrforhold som oversvømmelser, tørke og orkaner. Langsommere og mindre mærkbare ændringer kan i yderste konsekvens fuldstændigt ændre den måde, vi lever på.
De gode nyheder
Den gode nyhed er, at i Paris i december 2015 indgik 195 lande (praktisk taget hele verden) den første juridisk bindende globale aftale om at tackle klimaændringer. Både i EU og resten af verden arbejder stater, virksomheder og enkeltpersoner allerede på at tackle årsagerne og samtidig tilpasse os de forandringer, de medfører.
Alle har en rolle at spille, for klimaændringerne er et globalt problem, der påvirker os hver især.
Vi deles alle om én jord, og de forandringer, vi skaber ét sted på kloden, kan påvirke andre langt væk. Man kan sige, at vores adfærd sætter et varigt aftryk, som et fodaftryk. Gennem vores handlinger og de valg, vi træffer, kan vi hver især tage skridt til at afsætte mindre fodaftryk og derved bidrage til at bekæmpe klimaændringerne.
Ekstremt vejr forårsaget af klimaforandringer
Hvordan...
Klik på det interaktive kort for at finde eksempler på vejrrelaterede anomalier, der indtræffer over hele verden
Havene i forreste linje
Stigende vandstand i havene
Mellem 1901 og 2010 steg den gennemsnitlige vandstand i verdenshavene med 19 cm. Det var der primært to årsager til. Den første er, at vand udvider sig, når det bliver varmere, og fylder dermed mere. Den anden årsag er, at den globale opvarmning får gletsjere og de enorme iskapper på Grønland og Antarktis til at smelte hurtigere, så der kommer mere vand i havene.
Den deraf følgende stigning i vandstanden skaber oversvømmelser langs lavtliggende kyststrækninger og truer med fuldstændig at oversvømme en række øer.
Den højere vandstand i havene kan også skade vigtige økosystemer i kystegnene som f.eks. mangroveskovene, der er yndede opholdssteder for små fisk og andre dyr, hvor de er godt beskyttet mod de storme, der eroderer kysten. Når saltvand trænger ind i landområderne, bliver både grundvand og landbrugsjord ødelagt, så der ikke kan dyrkes afgrøder.
Truede øer
Kan du forestille dig, hvordan det er at vide, at ens hjem en dag kan blive opslugt af havet?
Marshalløerne i det nordlige Stillehav er et af de mest truede øriger i verden, og meget af landjorden ligger kun nogle få meter over havoverfladen.
Forskerne siger, at en lokal stigning i vandstanden på bare 80 cm vil oversvømme to tredjedele af landet.
Varmere have
Klimaændringerne har også stor effekt på verdenshavene. Oceanerne har optaget over 90 % af den ekstra varme fra de atmosfæriske forandringer, som vores aktiviteter har skabt gennem de seneste 40 år.
Atmosfæren bliver ikke opvarmet i så høj grad, som den kunne, men den opvarmer havene. Arter som fisk, rejer, hvaler og plankton (små organismer, der spises af fisk) reagerer på det varmere vand ved at migrere mod polerne, hvor det er køligere.
For eksempel vil de små rejelignende krebsdyr, krill, som hvalerne og fiskene spiser, helst formere sig i koldt vand. Varmere vand betyder færre krill og dermed også færre fisk. Koralrevene, hvor man finder over 25 % af alle havdyr, og hvor mange fisk yngler, er også truede, når vandet bliver for varmt.
Havene optager omkring en fjerdedel af den kuldioxid, vi udleder om året, og et stigende CO2-niveau betyder, at en større mængde gasarter ophobes i havene. Det regulerer i et vist omfang klimaet, men samtidig ændres den kemiske balance i de store oceaner.
Havvandet bliver mere surt, og det er skadeligt for havdyrene, især skaldyr som hummer, østers og koraller.
Dette er særlig bekymrende, da de ligger i begyndelsen af fødekæden for en række arter.
Dyr, der er hårdt ramt af klimaforandringer
Polernes føde er truet
Mange land- og havarter er allerede flyttet til nye levesteder. Andre dyrearter trues af udryddelse, hvis vi ikke bremser klimaændringerne.
Polaregnenes største rovdyr, søleoparden og isbjørnen, er afhængige af små alger, der vokser på undersiden af isen, for at overleve. Disse alger er første led i stort set alle fødekæder i polaregnene. Algerne er føde for plankton, som bliver spist af små fisk, krill og andre arter, og sådan forsætter fødekæden op til de større fisk, pingvinerne og sælerne. Når havisen smelter i de arktiske og antartiske egne, bliver fødekæderne forstyrret.
Og hvilke konsekvenser for mennesker?
Klimaændringerne har bragt permanente ændringer på jorden, som i stigende grad ændrer den måde, mennesker lever på.
Farlige myg
Med ændringerne i klimaet begynder selv insekter, som tidligere hørte til afgrænsede regioner, at invadere nye egne.
Nogle myg overfører sygdomme som gul feber, denguefeber, chikungunyafeber og malaria, når de stikker. Tidligere levede disse myggearter kun i troperne, men i dag finder vi nogle af dem i Sydeuropa, fordi klimaet er blevet varmere.
Mindre føde, flere problemer
Brændende hede og vandmangel er en katastrofal cocktail for vores afgrøder og verdens fødevareforsyning. Planterne skal have vand for at gro, og uden planter til foder kommer kvæg og andre husdyr også til at sulte. Når det øverste lag muld på markerne bliver for tørt, bliver det til støv og blæser væk med vinden, og dermed forsvinder planternes vigtige næringsstoffer.
Resultatet er færre afgrøder, og det er et kæmpe problem, når verdens befolkning samtidig forventes at vokse fra omkring 7,5 milliarder mennesker i dag til 9 milliarder i 2050. Vi har brug for flere fødevarer, ikke færre afgrøder.
Vores fødevareforsyning trues også af klimaændringernes negative indvirkning på bier og andre bestøvende insekter. Alt dette betyder, at vi skal forhindre klimaændringer så meget, vi kan, og samtidig tilpasse vores landbrug til et klima i forandring.
Den synkende by
De træpæle, som Venedig er bygget på, forsvinder ned i mudderet i den lavvandede lagune i Adriaterhavet.
Idet vandet i lagunen stiger ca. 2 mm hvert år, er den samlede effekt, at havniveauet stiger 4 mm om året.
Hyppige oversvømninger beskadiger de historiske bygninger, tildækker veje og påvirker turismen.
Der er dog et projekt på vej til installation af 78 store stålporte, som skal beskytte byen mod oversvømninger på op til 3 m. Som supplement til portene vil Venedig blive yderligere beskyttet takket være restaureringen af saltmarskerne, der fungerer som naturlige barrierer mod det stigende havniveau.
Som I kan se, er situationen ikke optimal, hverken for jorden eller for mennesker... Så... hvad er løsningerne