Skip to main content
Vores planet, vores fremtid

Virkninger

En verden under forandring

Virkninger

Effekterne af klimaændringerne opleves på alle klodens kontinenter, og de forudsiges at blive hyppigere og mere markante i de kommende år.

Det er forskellige problemer, man oplever i de forskellige lande og regioner.

Forandringerne er så alvorlige, at de kan komme til at ændre vores verden og påvirke vores fødevareforsyning, vandressourcer og sundhed. Jo større problemerne bliver, jo sværere og dyrere bliver det at løse dem — og netop derfor er det også vigtigt med en tidlig indsats over for klimaændringerne.

Hvordan måles klimaændringer?

Prøver af isen udtaget dybt under Antarktis indeholder luftbobler fra for 650 000 år siden. Luftboblerne kan fortælle os noget om de fortidige niveauer af drivhusgasser, og de afslører, at koncentrationen af CO2 og metan i atmosfæren var meget lavere end i dag.

Træernes årringe er en fortegnelse over hvert års vækst. Forskerne studerer årringene i meget gamle træer for at fastlægge, hvordan klimaet har forandret sig gennem tiden. For eksempel er ringene tyndere, når vejret er koldt eller tørt.

Mauna Loa-observatoriet på Hawaii i USA har målt CO2-niveauet i atmosfæren siden 1958. Målingerne fra dette isolerede område, hvor luften er stabil, giver en god indikation af det globale CO2-niveau.

Satellitbilleder kan bruges til at vise ændringer af havisens udbredelse i det arktiske og i det antarktiske hav over en periode.

De dårlige nyheder

De fleste forskere er enige om, at planeten opvarmes hurtigere end nogensinde tidligere på grund af de store mængder drivhusgasser, mennesker pumper ud i atmosfæren. Det sker f.eks., når vi brænder fossile brændstoffer (kul, olie og gas), kører i bil og rydder skovarealer.

Mange af os har set — og oplevet — virkningerne af klimaændringerne. Men det handler ikke kun om ekstreme vejrforhold som oversvømmelser, tørke og orkaner. Langsommere og mindre mærkbare ændringer kan i yderste konsekvens fuldstændigt ændre den måde, vi lever på.

De gode nyheder

Den gode nyhed er, at i Paris i december 2015 indgik 195 lande (praktisk taget hele verden) den første juridisk bindende globale aftale om at tackle klimaændringer. Både i EU og resten af verden arbejder stater, virksomheder og enkeltpersoner allerede på at tackle årsagerne og samtidig tilpasse os de forandringer, de medfører.

Alle har en rolle at spille, for klimaændringerne er et globalt problem, der påvirker os hver især.

Vi deles alle om én jord, og de forandringer, vi skaber ét sted på kloden, kan påvirke andre langt væk. Man kan sige, at vores adfærd sætter et varigt aftryk, som et fodaftryk. Gennem vores handlinger og de valg, vi træffer, kan vi hver især tage skridt til at afsætte mindre fodaftryk og derved bidrage til at bekæmpe klimaændringerne.

Vidste du

Mellem 1900 og 2015 fandt der over 30.000 naturkatastrofer sted over hele verden, og det forårsagede skader for omkring 6 billioner EUR.

Vidste du

Mellem 1900 og 2015 fandt der over 30.000 naturkatastrofer sted over hele verden, og det forårsagede skader for omkring 6 billioner EUR.

Ekstremt vejr forårsaget af klimaforandringer

Cursor map helper

Hvordan...

Klik på det interaktive kort for at finde eksempler på vejrrelaterede anomalier, der indtræffer over hele verden
World map
Heden rammer

Verden oplever længere perioder med usædvanlig varmt vejr og færre kolde dage. Dette kan medføre vandmangel og deraf følgende helbredsproblemer som hedeslag og endda dødsfald. Mangel på regn kan også føre til voldsomme skovbrande.

Europa

De ti varmeste år i Europa er alle sammen blevet registreret siden år 2000, og de syv varmeste år var i perioden 2014-2020.

Heden rammer

Verden oplever længere perioder med usædvanlig varmt vejr og færre kolde dage. Dette kan medføre vandmangel og deraf følgende helbredsproblemer som hedeslag og endda dødsfald. Mangel på regn kan også føre til voldsomme skovbrande.

Europa

I 2018 udløste stigende temperaturer, stærk vind og lav luftfugtighed i Europa skovbrande, der forårsagede omfattende skader i Estland, Grækenland, Portugal og Sverige.

Vilde storme

Global opvarmning knyttes til vildere, mere skadelige storme, der dannes over varme vandmasser, når der er en masse varm, våd luft i atmosfæren. På land kan den hvirvelvinde rive træer op med rode, ødelægge bygninger og vælte køretøjer.

Det sydlige Afrika

Cyklonen Idai (4.-21. marts 2019) var en af de værste tropiske cykloner, der nogensinde har ramt Afrika og den sydlige halvkugle. Den forårsagede katastrofale skader i Mozambique, Zimbabwe og Malawi og efterlod mere end 1 000 døde og yderligere tusinder savnede.

Heden rammer

Verden oplever længere perioder med usædvanlig varmt vejr og færre kolde dage. Dette kan medføre vandmangel og deraf følgende helbredsproblemer som hedeslag og endda dødsfald. Mangel på regn kan også føre til voldsomme skovbrande.

Japan

Sommertemperaturer uden fortilfælde overalt i Japan resulterede i over 150 dødsfald i 2018.

Vilde storme

Global opvarmning knyttes til vildere, mere skadelige storme, der dannes over varme vandmasser, når der er en masse varm, våd luft i atmosfæren. På land kan den hvirvelvinde rive træer op med rode, ødelægge bygninger og vælte køretøjer.

Det sydkinesiske Hav

Tyfonen Morakot passerede gennem Det Sydkinesiske Hav i midten af september 2018, ramte over 2,4 millioner mennesker og forårsagede 134 dødsfald.

Heden rammer

Verden oplever længere perioder med usædvanlig varmt vejr og færre kolde dage. Dette kan medføre vandmangel og deraf følgende helbredsproblemer som hedeslag og endda dødsfald. Mangel på regn kan også føre til voldsomme skovbrande.

Australien

Mellem 2016 og 2018 døde mere end 50 % af Australiens Great Barrier Reef på grund af afblegning.

Heden rammer

Verden oplever længere perioder med usædvanlig varmt vejr og færre kolde dage. Dette kan medføre vandmangel og deraf følgende helbredsproblemer som hedeslag og endda dødsfald. Mangel på regn kan også føre til voldsomme skovbrande.

Arktis

I 2020 var den maksimale udbredelse af havisen den anden laveste, der nogensinde er blevet registreret.

Heden rammer

Verden oplever længere perioder med usædvanlig varmt vejr og færre kolde dage. Dette kan medføre vandmangel og deraf følgende helbredsproblemer som hedeslag og endda dødsfald. Mangel på regn kan også føre til voldsomme skovbrande.

Argentina

Argentina oplevede alvorlig tørke mellem oktober 2017 og marts 2018, med nedbør 43 % under gennemsnittet i de hårdest ramte egne.

Heden rammer

Verden oplever længere perioder med usædvanlig varmt vejr og færre kolde dage. Dette kan medføre vandmangel og deraf følgende helbredsproblemer som hedeslag og endda dødsfald. Mangel på regn kan også føre til voldsomme skovbrande.

Det vestlige USA

I 2018 hærgede skovbrande det vestlige USA med store ødelæggelser til følge, herunder branden i Mendocino Complex (den største i Californiens historie) og Camp Fire, som var den værste, der nogensinde er blevet registreret i Californien både med henblik på dødstal og tab af ejendom.

Vilde storme

Global opvarmning knyttes til vildere, mere skadelige storme, der dannes over varme vandmasser, når der er en masse varm, våd luft i atmosfæren. På land kan den hvirvelvinde rive træer op med rode, ødelægge bygninger og vælte køretøjer.

Det nordøstlige Stillehav

I 2018 registrerede det nordøstlige stillehavsbassin en akkumuleret cyklonenergieværdi på 316,3 kt2, det højeste siden pålidelige satellitregistreringer begyndte.

Havene i forreste linje

Stigende vandstand i havene

Mellem 1901 og 2010 steg den gennemsnitlige vandstand i verdenshavene med 19 cm. Det var der primært to årsager til. Den første er, at vand udvider sig, når det bliver varmere, og fylder dermed mere. Den anden årsag er, at den globale opvarmning får gletsjere og de enorme iskapper på Grønland og Antarktis til at smelte hurtigere, så der kommer mere vand i havene.

Den deraf følgende stigning i vandstanden skaber oversvømmelser langs lavtliggende kyststrækninger og truer med fuldstændig at oversvømme en række øer.

Den højere vandstand i havene kan også skade vigtige økosystemer i kystegnene som f.eks. mangroveskovene, der er yndede opholdssteder for små fisk og andre dyr, hvor de er godt beskyttet mod de storme, der eroderer kysten. Når saltvand trænger ind i landområderne, bliver både grundvand og landbrugsjord ødelagt, så der ikke kan dyrkes afgrøder.

Truede øer

Kan du forestille dig, hvordan det er at vide, at ens hjem en dag kan blive opslugt af havet?

Marshalløerne i det nordlige Stillehav er et af de mest truede øriger i verden, og meget af landjorden ligger kun nogle få meter over havoverfladen.

Forskerne siger, at en lokal stigning i vandstanden på bare 80 cm vil oversvømme to tredjedele af landet.

Vidste du

Forskerne mener, at havene forsures hurtigere i dag end på noget andet tidspunkt i de seneste 300 millioner år.

Vidste du

Verdenshavene optager cirka 4 kg CO2 pr. person pr. dag.

Varmere have

Klimaændringerne har også stor effekt på verdenshavene. Oceanerne har optaget over 90 % af den ekstra varme fra de atmosfæriske forandringer, som vores aktiviteter har skabt gennem de seneste 40 år.

Atmosfæren bliver ikke opvarmet i så høj grad, som den kunne, men den opvarmer havene. Arter som fisk, rejer, hvaler og plankton (små organismer, der spises af fisk) reagerer på det varmere vand ved at migrere mod polerne, hvor det er køligere.

For eksempel vil de små rejelignende krebsdyr, krill, som hvalerne og fiskene spiser, helst formere sig i koldt vand. Varmere vand betyder færre krill og dermed også færre fisk. Koralrevene, hvor man finder over 25 % af alle havdyr, og hvor mange fisk yngler, er også truede, når vandet bliver for varmt.

Havene optager omkring en fjerdedel af den kuldioxid, vi udleder om året, og et stigende CO2-niveau betyder, at en større mængde gasarter ophobes i havene. Det regulerer i et vist omfang klimaet, men samtidig ændres den kemiske balance i de store oceaner.

Havvandet bliver mere surt, og det er skadeligt for havdyrene, især skaldyr som hummer, østers og koraller.

Dette er særlig bekymrende, da de ligger i begyndelsen af fødekæden for en række arter.

Vidste du

Kun 2,5 % af jordens vandmasser er ferskvand. Heraf er mere end to tredjedele bundet som is i gletsjere og polernes ismasser. Derfor skal vi spare på vandet!

Dyr, der er hårdt ramt af klimaforandringer

Polernes føde er truet

Mange land- og havarter er allerede flyttet til nye levesteder. Andre dyrearter trues af udryddelse, hvis vi ikke bremser klimaændringerne.

Polaregnenes største rovdyr, søleoparden og isbjørnen, er afhængige af små alger, der vokser på undersiden af isen, for at overleve. Disse alger er første led i stort set alle fødekæder i polaregnene. Algerne er føde for plankton, som bliver spist af små fisk, krill og andre arter, og sådan forsætter fødekæden op til de større fisk, pingvinerne og sælerne. Når havisen smelter i de arktiske og antartiske egne, bliver fødekæderne forstyrret.

Og hvilke konsekvenser for mennesker?

Klimaændringerne har bragt permanente ændringer på jorden, som i stigende grad ændrer den måde, mennesker lever på.

Vidste du

De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, anslår, at omkring 71 af de 100 afgrøder, der leverer 90 % af verdens fødevarer, bliver bestøvet af bier!

Farlige myg

Med ændringerne i klimaet begynder selv insekter, som tidligere hørte til afgrænsede regioner, at invadere nye egne.

Nogle myg overfører sygdomme som gul feber, denguefeber, chikungunyafeber og malaria, når de stikker. Tidligere levede disse myggearter kun i troperne, men i dag finder vi nogle af dem i Sydeuropa, fordi klimaet er blevet varmere.

Mindre føde, flere problemer

Brændende hede og vandmangel er en katastrofal cocktail for vores afgrøder og verdens fødevareforsyning. Planterne skal have vand for at gro, og uden planter til foder kommer kvæg og andre husdyr også til at sulte. Når det øverste lag muld på markerne bliver for tørt, bliver det til støv og blæser væk med vinden, og dermed forsvinder planternes vigtige næringsstoffer.

Resultatet er færre afgrøder, og det er et kæmpe problem, når verdens befolkning samtidig forventes at vokse fra omkring 7,5 milliarder mennesker i dag til 9 milliarder i 2050. Vi har brug for flere fødevarer, ikke færre afgrøder.

Vores fødevareforsyning trues også af klimaændringernes negative indvirkning på bier og andre bestøvende insekter. Alt dette betyder, at vi skal forhindre klimaændringer så meget, vi kan, og samtidig tilpasse vores landbrug til et klima i forandring.

Den synkende by

De træpæle, som Venedig er bygget på, forsvinder ned i mudderet i den lavvandede lagune i Adriaterhavet.

Idet vandet i lagunen stiger ca. 2 mm hvert år, er den samlede effekt, at havniveauet stiger 4 mm om året.

Hyppige oversvømninger beskadiger de historiske bygninger, tildækker veje og påvirker turismen.

Der er dog et projekt på vej til installation af 78 store stålporte, som skal beskytte byen mod oversvømninger på op til 3 m. Som supplement til portene vil Venedig blive yderligere beskyttet takket være restaureringen af saltmarskerne, der fungerer som naturlige barrierer mod det stigende havniveau.

Vidste du

Byen Venedig sank med over 20 cm i løbet af det 20. århundrede.