Hvad med dig?
Det er op til dig!
Er du bekymret over følgerne af klimaændringerne? Er du overbevist om, at vi er nødt til at nedbringe kulstofudledningen?
Vi kan alle sammen starte med at lave små ændringer i hverdagen, som gør vores kulstofaftryk mindre.
Selv den mindste indsats er et vigtigt bidrag.

Husk disse 3 ting
Det er ikke for sent at gøre noget ved klimaet.
For at forhindre, at klimaændringerne bliver værre, skal vi tage skridt til at reducere drivhusgasemissionerne markant og tilpasse os de ændringer, der sker nu og i fremtiden for at begrænse skaden. Videnskaben siger det klart: Vi skal handle hurtigt og i fællesskab. Alle dele af samfundet og hver enkelt kan gøre deres del.
DET BEDSTE TIP
Et TV eller en computer på standby bruger stadig energi. Det gør opladning af din mobiltelefon natten over også — og selv om opladeren ikke er sluttet til telefonen, bruger den stadig elektricitet! Hvis du slukker enheder og frakobler dem, kan det reducere husets årlige energiomkostninger med op til 10 %.
Spørgsmål til forskeren


Du kan gøre en forskel - det kan vi alle!
Læs om unges bekymringer over klimaændringer, og hvordan de allerede er begyndt at gøre en forskel.
Paolo, 16, Italien

Erik, 11, Danmark/ Spanien

Maja, 13, Slovakiet/Slovenien

Raphael, 11, Tyskland

Carolina, 15, Portugal

Vappu, 16, Finland

Jonathan, 13, Østrig

Selv den mindste indsats er et vigtigt bidrag
Selv den mindste indsats er et vigtigt bidrag
Du kan gøre en forskel ved at vælge klogt, når du køber ind. Køb mindre, køb bedre, brug mindre - for eksempel køb ét godt par sko i stedet for tre billige par.
Køb lokalt: at vælge lokale frugter og grøntsager i sæsonen frem for end dem, der dyrkes langt væk, sparer den energi, der bruges på transporten. (Men husk, det lokale er ikke altid bedre kulstofmæssigt, for eksempel hvis det dyrkes i opvarmede drivhuse eller med gødning fremstillet af fossile brændstoffer.)
Tænk over emballagen: Plastikindpakning giver meget affald og er ofte svær at genbruge. Prøv at undgå emballerede produkter, og husk at tage et indkøbsnet med.

DET BEDSTE TIP
En sænkning af termostaten med 1 °C kan reducere familiens energiregning med 10 % — og indstilling af en lavere temperatur om natten, og når du er ude af huset, kan sænke regningen endnu mere.
Ved at genbruge, reparere eller genanvende affald kan vi spare knappe naturressourcer, energi og CO2-udledning.
En forenet verden gør en indsats for klimaet
Nogle lande, inklusive alle EU's medlemsstater, vedtog retligt bindende mål for at begrænse drivhusgasudledningen i årene frem til 2020 i henhold til en aftale, der kaldes Kyoto-protokollen.
Men på trods af løfter fra andre lande om at iværksætte frivillige tiltag var det ikke nok til at undgå farlige klimaændringer.
Der blev derfor afholdt forhandlinger om en ny aftale, der ville kræve handling fra alle lande i verden — og den 12. december 2015 i Paris, Frankrig, blev næsten 200 regeringer enige om den første universelle, juridisk bindende aftale nogensinde om klimaændringer.
Den historiske Parisaftale fastsætter en handlingsplan for at begrænse den globale opvarmning til mindre end 2 °C over temperaturen fra førindustriel tid.
Landene aftalte også at forsøge at begrænse den globale temperaturstigning til højst 1,5 °C, da videnskabsfolk over hele verden aftalte, at dette i væsentlig grad ville reducere risici for og virkninger af klimaændringer.
Aftalens andet centrale punkt er at styrke landenes evne, især de mindre udvikledes, til at håndtere de virkninger, der faktisk finder sted.
Men borgere og virksomheder har også en vigtig rolle at spille. Over hele verden træffer byer, virksomheder, investorer og enkeltpersoner allerede foranstaltninger for at hjælpe med at bevare et sikkert og forudsigeligt klima.
DET BEDSTE TIP
Sluk for vandhanen, når du børster tænder — det vil spare mange liter vand. Vidste du, at et brusebad i stedet for et karbad bruger op til fire gange mindre energi og meget mindre vand?
Europas unge går i front
Hvorfor ikke gøre klimaudfordringen til en sjov konkurrence på skolen? Spørg dine lærere, om I kan organisere en turnering, hvor den mest klimavenlige klasse eller gruppe vinder en præmie.
Her er nogle ideer: plante en skolehave, frokost uden affald, en kampagne for at cykle i skole, et bogbytte.
Vidste du, at du kan genskabe drivhuseffekten med blot en glaskrukke og to termometre?

Ordet er dit!
Du kan selv deltage i debatten! Du har måske den helt rigtige idé, der kan ændre fremtiden.
Find dine gode argumenter frem, og deltag i klimadebatten i skolen og derhjemme. Og hvis du virkelig brænder for emnet, hvorfor så ikke blive aktiv i klimakampen:
- Fortæl familie og venner de ting, du ved om emnet, og involver dem. Det har en stor effekt, når du forklarer dem om emnerne, og dit engagement smitter.
- Få din familie til at indføre nye rutiner derhjemme og i dagligdagen.
- Få dine forældre til at tjekke energimærkningen, næste gang I skal købe køleskab eller andre hårde hvidevarer, så I sikrer, at de er energieffektive og ikke indeholder stoffer, der er skadelige for ozonlaget.
- Find ud af, hvad din skole gør for at være klimavenlig.
- Skriv til borgmestre, politikere og erhvervsfolk i dit område, og giv dem en opfordring til at gøre noget.
- Se vores materialer til unge på: ec.europa.eu/clima/citizens/youth/
- Du kan læse flere klimavenlige tip på: ec.europa.eu/clima/citizens/tips/
- Se vores nyeste film: på: youtube.com/EUClimateAction