Løsninger
Klimaet og byen
Byerne er store bidragydere til klimaændringer — og det er ikke så mærkeligt, for i dag bor omkring 75 % af europæerne i byerne.
Store byer, store CO₂-aftryk
Byerne er centrum for mange aktiviteter og er en stor kilde til kulstofudledninger. Byområderne står for 60-80 % af det globale energiforbrug og omtrent samme andel af CO₂-udledningen, så byerne afsætter et kraftigt kulstofaftryk. Byerne er en del af problemet, men de kan også bidrage til løsningen.
Overalt i EU gennemgår byerne forandringer til det bedre takket være visionære og innovative lokale kræfter, der med intelligent planlægning implementerer løsninger, der nedbringer udledningen og tilpasser til virkningerne af klimaændringer.
Borgmestre på mission
Byer over hele Europa har frivilligt forpligtet sig til at gennemføre tiltag, der kan reducere drivhusgasudledningen og forberede sig på virkningerne af klimaændringer.
De har tilsluttet sig Borgmesteraftalen — en bevægelse iværksat af Europa-Kommissionen, som skal få byerne til at nedbringe udledninger og tilpasse sig klimaændringer. Byerne øger energieffektiviteten, indfører vedvarende energikilder og bæredygtig transport og klimasikrer infrastrukturen, udvikler grønne byområder og tilpasser civilbeskyttelsen.
I 2016 lanceredes den globale borgmesterpagt for klima og energi for at fremskynde klimaindsatsen på lokalt plan over hele verden.
Nu arbejder over 11 500 byer i 142 lande på 6 kontinenter sammen for klimaet. Deltager din by eller den by, der ligger nærmest dig?
Tilgængelige byer
Bilfrie dage er en god metode til at få byboerne til at afprøve alternative transportformer i byerne. Det er blot ét af de arrangementer, der afholdes i flere byer i anledning af den europæiske miljøtrafikuge, som støttes af Europa-Kommissionen og afholdes hvert år i september.
Over 8 000 permanente ordninger som delebilsordninger og delecykler er blevet indført i forbindelse med kampagneugen.
København er klar til ekstreme vejrforhold
I juli 2011 regnede det i København …
og det var mere end en byge. Der faldt ca. 15 centimeter nedbør på kun 2 timer. Byens kloaksystem kunne ikke klare de enorme vandmasser, og både bygninger og veje blev oversvømmet.
To af Københavns største hospitaler var tæt på at måtte lukke ned, fordi oversvømmelserne resulterede i strømsvigt. Efter den oplevelse besluttede myndighederne i København at udarbejde en plan for, hvordan byen kan beskyttes mod fremtidige ekstreme vejrhændelser.
Der blev udarbejdet en skybrudsplan, som ikke alene skal sikre, at man i fremtiden kan styre regnvandet, men som samtidig skal skabe bedre livskvalitet i byen. Planen indeholder bl.a. forslag til etablering af nye cykelruter, der også kan fungere som regnvandskanaler.
Spar energi, spar penge
Mere energieffektive bygninger og apparater kan spare enorme mængder energi, udledninger og penge. En stor andel af den energi, husholdningerne i EU forbruger, går til opvarmning af vores boliger.
Trelagsvinduer, der holder på varmen, god isolering og planter på taget, der optager regnvand og hjælper med at afkøle bygningerne, er nogle af de ting, vi kan bruge for at reducere kulstofaftrykket for vores boliger, skoler og kontorbygninger.
Europæiske miljøhovedstæder
Prisen Europas Miljøhovedstad tildeles hvert år til byer, der forpligter sig til større bæredygtighed. Formålet er at belønne byer, der på lang sigt har indført høje miljøstandarder, at tilskynde byer til at overholde ambitiøse mål og at motivere andre byer ved at skabe plads, så byerne kan inspirere hinanden og udveksle idéer og erfaringer.
2010 ">Stockholm
2011 ">Hamburg
2012 ">Vitoria - Gasteiz
2013 ">Nantes
2014 ">København
2015 ">Bristol
2016 ">Ljubljana
2017 ">Essen
2018 ">Nijmegen
2019 ">Oslo
2020 ">Lissabon
2021 ">Lahti
2022 ">Grenoble
2023 ">Tallinn
